Sognehus ved Fløng Kirke
Projektet for et nyt sognehus i Fløng tilpasser sig de historiske omgivelser – og derved forener projektet det nye og det gamle. Derfor er formen på sognehuset tænkt som den klassiske bondegård, der er bygget op af længer. Længerne er sammensat på en ny måde, der giver nogle interessante og brugbare uderum.
Netop fordi det har været en hjørnesten i projektet at få det nye hus skal passe til kirken, har vi valgt et design, der er afdæmpet og udstråler lidt tilbageholdenhed. Huset bliver dermed et moderne hus, som er inspireret af landsbyens bygningstradition; laden, gården, det høje sadeltag og de andre huse, som ligger i området. Et hus som har Fløngs småhusskala, og som sikrer, at kirken også fremover vil stå som et monumentalt ’landmark’ i landskabet.
Udbyttet for Fløng bliver et nyt kultur- og samlingspunkt i byen i et hus, der både hylder de historiske byggetraditioner men samtidig er fremtidsorienteret.
- Hvor: Fløng, DK
- Klient: Fløng menighedsråd
- Hvornår: 2008
- Program: kultur
- Areal: 620 m2
- Anlægssum: -
- Type: Åben konkurrence
- Status: Afgjort
- Energiklasse: -
- Rådgivningsform: Hovedrådgiver
- Team: Jonas Sangberg, Thomas Kock og David Ritter
- Samarbejdspartner: -



