Jøssing fjord

 

Oplevelsescenteret tager udgangspunkt i områdets særlige historie og tilknytning til minedrift. Projektet beskriver gennem sin arkitektur menneskets evne til at udvinde ressourcer fra naturen og omdanne disse til elementer i vores moderne kultur. Derfor ligger den ene del af oplevelsescenteret under jorden og den anden del over jorden.

Centeret placeres skulpturelt i Jøssing fjords dramatiske landskab. Anlægget kobler, i sit udtryk, nutidens moderne minedrift med regionens lange industrihistorie. Den enkle og robuste helhedsplan sikrer at områdets råhed og skønhed styrkes og bevares.

Området inddeles i tre naturlige plateauer hvor Kuben er placeret øverst og længst mod Nord. Spiralen er placeret neden for Kuben, og længst mod syd findes parkeringen. Denne organisering betyder, at man vil have frit udsyn fra Kuben og det øvrige område udover fjorden. Oplevelsescenteret vil blive kædet sammen med de øvrige seværdigheder i området ved fælles informationsdesign og grusstier som via de eksisterende broer skaber forbindelser imellem stederne.

Samlet set vil denne bearbejdning af anlægget underbygge og fremhæve den hundredårige historie om regionen, mennesket, naturen og teknologien.

 

 

 

 

 

 

 

  • Hvor: Jøssing Fjord, Norge
  • Klient: Rogaland fylkeskommune
  • Hvornår: 2011
  • Program: Undervisning og museum
  • Type: Åben konkurrence
  • Status: Igangværende
  • Areal: 2.100 m2
  • Rådgivningsform: Hovedrådgiver
  • Team: Thomas Kock og Jonas Sangberg, Henrik Faurskov, Frederik Friborg og Christian Lunde
  • Samarbejdspartner: Norconsult, Norge