SMK Museumshaven
POLYFORM og Karres en Brands vinder den internationale konkurrence om fornyelse af museumshaven foran Statens Museum for Kunst med projektet SMK tilbage i Parken. Projektet er udført i samarbejde med Svava Riesto, Oluf Jørgensen Ingeniører og Via Trafik.
Forslaget bygger på konceptet om at forbinde den foranliggende Museumshave med Øster Anlæg. Hermed integreres Statens Museum for Kunst naturligt i den park, den altid har ligget på kanten af. Den nye museumshave vil således i fremtiden både danne indgang til Statens Museum for Kunst såvel som til hele Østre Anlæg.
Det nye design er på en gang enkelt, karakterfuldt og foranderligt og indbyder både kunstnere, museumsgæster og forbipasserende til et bredt spektrum af anvendelsesformer. Omdrejningspunktet i museumshaven er en fleksibel plint som både kan fungere som et unikt vandelement såvel som en fleksibel scene for museets eller byens liv og aktiviteter.
I den nye museumshave blandes byens liv med mulighedens kunst. Fænomenologiske installationer, events og spejlingen af byens tårne skriver Statens Museum ind i en helt ny æra. Den nye Museumshave er åben, fleksibel og tilegnet byen og Kunsten.
- Hvor: København, DK
- Klient: Statens Museum for Kunst / Københavns Kommune
- Hvornår: 2011-2013
- Program: Museumshave
- Areal: 7.500 m2
- Anlægssum: 20,5 mio. DKK
- Type: Inviteret konkurrence
- Status: 1. præmie
- Rådgivningsform: Hovedrådgiver
- Team: Thomas Kock og Jonas Sangberg, Henrik Faurskov,Nikolaj Frølund Thomsen, Sofie Mandrup og Sofia Bergman
- Samarbejdspartnere: Karres En Brands, Oluf Jørgensen ingeniører, Via Trafik og Svava Riesto





