Multihuset Pulsen
Det nye idræts-, kultur-, aktivitets- og sundhedscenter i byen Balling skal have fokus på integration af bæredygtighed i et arkitektonisk formsprog og samtidigt være foregangsprojekt for fremtidens aktivitets-, kultur- og idrætsbyggeri. Sådan beskriver de selv projektet i Skive Kommune.
Det er vores vision ikke blot at tilbyde solide rammer for sporten, men ligeledes at lade aktivitetshus og landskab smelte sammen således at der skabes en ny og markant anderledes tilgang til aktiv udfoldelse end den vi kender i dag. Vi kalder det ’Landskab i Bevægelse’.
Multihuset Pulsen skal være et aktivitets- og kulturhus, som tager udgangspunkt i bevægelse i landskabet. Huset skal bryde med tanken om, at sport og et aktivt liv skal være organiseret. Projektets hovedgreb og multifunktionelle rum lægger op til bevægelse og aktivitet i en sammensmeltning af inde og ude. Denne sammensmeltning, i multifunktionelle aktivitets-zoner, lægger op til bevægelse og aktiviteter. Aktiviteter som vil tegne Ballings fremtidige profil, som en by med fingeren på pulsen.
- Hvor: Balling, DK
- Klient: Skive Kommune
- Hvornår: 2011
- Program: Idrætsfaciliteter, Kulturhus
- Areal: 3.500 m2
- Anlægssum: 49,5 mio. DKK
- Type: Åben konkurrence
- Status: Igangværende
- Rådgivningsform: Hovedrådgiver
- Team: Thomas Kock og Jonas Sangberg, Henrik Faurskov, Frederik Friborg og Christian Lunde
- Samarbejdspartner: Oluf Jørgensen ingeniører og CENERGIA




